Kategori: FSNR

  • Februar 2026

    Skansehage

    Siden sidst: I sommeren 2025 blev Grøftelauget af 1. Oktober 2024 stiftet. Vi ved endnu ikke hvor mange medlemmer, det er lykkedes at få med. Vi håber, at der er mange grundejere, der bakker op om at vedligeholde områdets grøfter, selv om det selvfølgelig er konkrete grundejeres pligt, der hvor grøfter/rør ligger på en privat grund. Grøftelauget skal også bidrage til Jagtborg Grundejerforenings udgifter til oprensning af udløbet i Kattegat – det hjælper ikke noget, at vores grøfter er fine, hvis vandet ikke kan komme helt ud i havet. Der er i øjeblikket ikke problemer med vand i vores grøfter.

    Marianne har i efteråret hjulpet FSNR med at opdatere de 5 grøftenetværk, som tidligere er etableret (se FSNRs hjemmeside – opgaver- grøftenetværk) for at gøre det lettere for foreningerne at have kontakt/samarbejde om grøfterne.

    FSNR har udgivet Nytårsbrev ved årsskiftet. Det kan læses på FSNRs hjemmeside.

    Odsherred Kommune har udgivet “den lille grønne 2026” – se den her: Odsherred kommune den lille grønne 2026

  • Den 31. maj har Vejlauget af 1. April 2018 afholdt generalforsamling og FSNR har afholdt repræsentantskabsmøde.

    Vores Vejlaug har afholdt generalforsamling.
    Vejbidraget for 2026 er sat op på grund af forventede øgede udgifter til vedligehold af vores veje. Vejlauget har meldt sig ind i FSNR (Fritidshusejernes sammenslutning Nykøbing Rørvig).

    FSNR har afholdt repræsentantskabsmøde. Inden selve mødet blev der afholdt dialogmøde om afvanding og grøftenetværk. Præsentationer, referater og beretning kan ses på FSNR’s hjemmeside under nyheder: https://FSNR.dk

  • FSNR Nytårsbrev 2025

    Fritidshusejernes Sammenslutning i Nykøbing Rørvig – FSNR – har udsendt et Nytårsbrev, som ligger på FSNRs hjemmeside under FU arkiv 2025, hvor det kan downloades som pdf-fil.

    I nyhedsbrevet beskrives FSNRs arbejde i 2024, blandt andet det store arbejde de har lavet i forhold til vandproblemer på sommerhusgrundene flere steder i Odsherred.

    Albert og jeg har været enkeltmedlemmer i FSNR i 2024 og er fortsat enkeltmedlemmer i 2025. Vi håber på at Vejlauget og/eller et kommende grøftelaug på sigt vil blive medlemmer som foreninger.