Vi har sommerhus på Sortspættevej og på denne hjemmeside “Sommerhusene bag Lyngkroen” vil vi prøve at beskrive forskellige emner, som vi synes er relevante for vores sommerhusområde, der i 1940-erne blev udstykket fra Klitborg.
Området ligger mellem Klitborg Grundejerforening, Jagtborg Grundejerforening, Sandflugtsplantagen og Lyngkroen.
Vores hjemmeside er oprettet ved årsskiftet 2024-25 og er fortsat under opbygning.
Vi har brug for at samle vores oplysninger om praktiske forhold, love og regler, veje og grøfter, historie mm. eet sted, så vi kan huske, hvor vi kan finde dem – og I er velkomne til at læse med.
Vi er “gamle mennesker” der ikke er begejstrede for de sociale medier, hvor andre end vi selv styrer, hvad der står på siderne og hvor reklamer forstyrrer læsningen.
Så derfor har vi oprettet denne hjemmeside.
Navnet “Sommerhusene bag Lyngkroen” har vi valgt, fordi vi i alle årene har brugt den betegnelse, når vi har skullet forklare venner og bekendte, hvor vi har sommerhus.
Mange hilsener Albert og Marianne




Her er de seneste indlæg fra siden nyheder: